Hvornår er det tid til at skifte til statsautoriseret revisor?

At drive virksomhed handler ikke kun om at skabe vækst og resultater, men også om at have styr på tallene. Regnskaber, revision og økonomisk rådgivning er fundamentet for at kunne tage solide beslutninger og undgå ubehagelige overraskelser. Mange virksomheder starter med at samarbejde med en registreret revisor, fordi det er en god og ofte mere økonomisk løsning i de første år. Men på et tidspunkt kan behovet ændre sig – og så kan det være tid til at overveje et skifte til en statsautoriseret revisor.

I denne artikel dykker vi ned i forskellene mellem registrerede og statsautoriserede revisorer, forklarer hvornår et skifte er nødvendigt eller fordelagtigt, og ser på, hvordan processen typisk foregår.

Registreret vs. statsautoriseret revisor – hvad er forskellen?

En registreret revisor og en statsautoriseret revisor kan på mange områder udføre de samme opgaver: De hjælper virksomheder med bogføring, regnskabsudarbejdelse, skattemæssig rådgivning og udarbejdelse af årsrapporter. Begge grupper er uddannede fagfolk med indgående kendskab til regnskab og lovgivning.

Forskellen ligger især i:

• Uddannelse og adgangskrav: En statsautoriseret revisor har gennemført en længere uddannelse, bestået særlige eksaminer og skal løbende dokumentere høj faglighed.

• Lovmæssige beføjelser: Kun statsautoriserede revisorer må udføre revision for visse typer virksomheder – især større selskaber i regnskabsklasse C og D.

• Kvalitetssikring: Statsautoriserede revisorer er underlagt strengere krav til efteruddannelse og kvalitet, hvilket giver ekstra sikkerhed for kunderne.

Kort sagt: En registreret revisor er ofte tilstrækkelig for mindre virksomheder, men en statsautoriseret revisor bliver nødvendig, når virksomheden vokser eller får mere komplekse forhold.

Hvornår er et skifte nødvendigt?

Mange spørger: Hvornår er det egentlig et krav at bruge en statsautoriseret revisor? Svaret afhænger af virksomhedens størrelse, branche og struktur.

1. Når virksomheden vokser ind i en ny regnskabsklasse
   I Danmark er virksomheder inddelt i regnskabsklasser (A, B, C og D). Små virksomheder i klasse B kan ofte nøjes med en registreret revisor eller udvidet gennemgang, mens større virksomheder i klasse C og D er underlagt strengere revisionskrav. Når en virksomhed krydser bestemte grænser for omsætning, balancesum eller antal ansatte, bliver revision obligatorisk – og det kræver ofte en statsautoriseret revisor.

2. Når eksterne parter kræver det
   Banker, investorer eller samarbejdspartnere kan stille krav om, at regnskabet skal være revideret af en statsautoriseret revisor. Det er især tilfældet, hvis virksomheden søger finansiering, kapitaltilførsel eller ønsker at indgå store kontrakter.

3. Når kompleksiteten stiger
   Har virksomheden datterselskaber, internationale aktiviteter eller komplekse transaktioner, er en statsautoriseret revisor bedre rustet til at håndtere udfordringerne. De kan sikre, at regnskabet lever op til både danske og internationale standarder.

4. Når man vil signalere professionalisme
   Nogle virksomheder vælger frivilligt at bruge en statsautoriseret revisor for at styrke troværdigheden. Et regnskab, der er revideret af en statsautoriseret, sender et klart signal til omverdenen om, at virksomheden prioriterer gennemsigtighed og kvalitet.

Fordelene ved at skifte

Et skifte til statsautoriseret revisor kan føles som en stor beslutning, men gevinsterne er ofte tydelige:

• Større troværdighed: Regnskaber revideret af en statsautoriseret revisor har høj legitimitet, hvilket giver bedre forhandlingsposition overfor banker og investorer.

• Bedre rådgivning: En statsautoriseret revisor har typisk erfaring med mere komplekse problemstillinger, hvilket giver et bredere perspektiv og dybere sparring.

• Tryghed: Strenge kvalitetskrav og efteruddannelse betyder, at du kan være sikker på, at revisoren arbejder ud fra de nyeste regler og standarder.

• Fremtidssikring: Når virksomheden vokser, er det en fordel allerede at have en revisor, der kan følge med udviklingen.

Ulemper og overvejelser

Selvom fordelene er mange, er der også ting, man bør være opmærksom på:

• Omkostninger: Statsautoriserede revisorer er ofte dyrere end registrerede, fordi de har højere uddannelseskrav og påtager sig større ansvar.

• Behovsvurdering: For små virksomheder kan en registreret revisor stadig være fuldt ud tilstrækkelig. Det handler derfor om at vurdere, hvornår behovet reelt opstår.

• Overgangsperiode: Ved skifte kan der være ekstra arbejde i at overdrage dokumenter, gennemgå tidligere regnskaber og tilpasse processer.

Hvordan foregår et skifte i praksis?

At skifte revisor behøver ikke være en kompliceret proces, men det kræver en struktureret tilgang.

1. Opsigelse af den nuværende revisor
   Ofte sker dette i forbindelse med afslutningen af et regnskabsår. Det er vigtigt at være opmærksom på opsigelsesfrister og eventuelle formelle krav.

2. Indhentning af tilbud
   Det kan betale sig at indhente flere tilbud fra statsautoriserede revisorer. En platform som Finara gør dette enkelt: Du udfylder en kort formular og får op til tre relevante tilbud – gratis og uforpligtende.

3. Registrering af ny revisor
   Når du har valgt din nye revisor, skal skiftet registreres hos Erhvervsstyrelsen.

4. Overdragelse af materiale
   Den nye revisor modtager regnskabsmateriale, bilag og eventuelle revisionsprotokollater fra den tidligere revisor. Dette sikrer kontinuitet og gennemsigtighed.

Eksempel: En virksomhed i vækst

Lad os tage et konkret eksempel.

En mindre produktionsvirksomhed startede med en registreret revisor, fordi behovet primært var bogføring, momsafregning og udarbejdelse af årsregnskab. Efter nogle år voksede virksomheden markant: Omsætningen steg, antallet af medarbejdere voksede, og virksomheden begyndte at eksportere til udlandet.

Pludselig stod virksomheden over for krav om revision fra både banker og myndigheder. Her var det ikke længere nok med en registreret revisor – en statsautoriseret revisor blev nødvendig. Skiftet betød en højere pris, men også en markant styrket troværdighed og professionel sparring, som hjalp virksomheden med at håndtere væksten.

Hvornår giver det mening at vente?

Selvom mange virksomheder på et tidspunkt får brug for en statsautoriseret revisor, er det ikke altid nødvendigt at skifte for tidligt. Mindre virksomheder uden revisionspligt kan ofte nøjes med en registreret revisor eller en udvidet gennemgang, som giver en god balance mellem pris og kvalitet.

Det vigtigste er at vurdere virksomhedens behov realistisk: Har du brug for ekstra rådgivning og troværdighed nu – eller er det først om et par år?

Skiftet som en strategisk beslutning

At vælge en statsautoriseret revisor handler ikke kun om at leve op til lovkrav, men også om strategi. Et troværdigt og veldokumenteret regnskab kan åbne døre til nye finansieringsmuligheder, styrke relationer til samarbejdspartnere og give et bedre grundlag for beslutningstagning.

For mange virksomheder er revisoren mere end bare en kontrolinstans. Det er en sparringspartner, der kan bidrage med indsigt i økonomi, struktur og vækststrategi.

Ofte stillede spørgsmål

Hvornår er det lovpligtigt at have en statsautoriseret revisor?
Når virksomheden når en størrelse, hvor revisionspligt gælder (fx i regnskabsklasse C eller D), eller når komplekse forhold kræver det.

Hvad er forskellen på registreret og statsautoriseret revisor?
En statsautoriseret revisor har en længere uddannelse, strengere kvalitetskrav og kan udføre de mest avancerede revisioner.

Hvordan finder jeg en ny statsautoriseret revisor?
Du kan selv indhente tilbud eller bruge Finara, som matcher dig med op til tre relevante rådgivere – gratis og uforpligtende.