Revision trin-for-trin: sådan foregår processen

Når man taler om revision, forestiller mange sig en tung og bureaukratisk proces, hvor revisoren gennemgår bunker af bilag og kvitteringer. For virksomhedsejere kan det virke både tidskrævende og uoverskueligt. I virkeligheden er revisionen en systematisk proces, der har til formål at give et retvisende billede af virksomhedens økonomi.

Formålet med denne artikel er at give dig en klar gennemgang af, hvordan revisionen typisk foregår – trin for trin. Når du kender processen, kan du forberede dig bedre, forstå revisors arbejde og få mere ud af samarbejdet.

Hvorfor gennemføres en revision?

En revision er ikke kun en formalitet. Den er en sikkerhed for, at årsrapporten er korrekt og i overensstemmelse med lovgivningen. For virksomheden betyder det, at regnskabet får større troværdighed over for banker, investorer, myndigheder og andre interessenter.

For mange er revisionen lovpligtig. For andre er det et strategisk valg, fordi det giver tryghed og styrker virksomhedens omdømme. Uanset årsagen er revisionen med til at skabe et solidt fundament for beslutningstagning.

Første trin: Planlægningen

Revisor starter altid med en grundig planlægning. Det indebærer en vurdering af virksomhedens risici og en afklaring af, hvilke områder revisionen skal fokusere på.

En vigtig del af planlægningen er at forstå virksomheden: hvordan den er organiseret, hvordan den tjener sine penge, og hvilke kontroller der allerede er på plads. Har virksomheden for eksempel komplekse lagerforhold eller mange internationale transaktioner, vil revisor afsætte ekstra tid her.

Planlægningen handler altså om at skræddersy revisionen til netop den virksomhed, der revideres.

Andet trin: Gennemgang af interne kontroller

Når planlægningen er på plads, undersøger revisor virksomhedens interne kontroller. Det handler om at se, hvilke procedurer virksomheden har for at sikre, at bogføringen er korrekt.

Hvis en virksomhed har stærke interne kontroller, behøver revisor ikke at gennemgå alle poster lige så detaljeret. Omvendt betyder svage kontroller, at revisor må lave flere test og gå dybere ned i detaljerne.

Et eksempel kan være, hvordan virksomheden håndterer ind- og udbetalinger. Er der klare procedurer for, hvem der godkender betalinger, og hvordan de registreres? Hvis systemet er sikkert, styrker det tilliden til regnskabet.

Tredje trin: Test af kontroller og data

Efter at have vurderet de interne kontroller tester revisor, om de fungerer i praksis. Det kan indebære stikprøver, hvor revisor gennemgår konkrete bilag og transaktioner. Formålet er at sikre, at tallene i regnskabet ikke bare ser korrekte ud, men faktisk er det.

Her kan revisor for eksempel udvælge en række kundebetalinger og kontrollere, om de er korrekt registreret i både regnskab og bank. Eller de kan se på leverandørgæld og sikre, at betalingerne stemmer med de registrerede fakturaer.

Fjerde trin: Substansrevision

Når test af kontroller er gennemført, laver revisor en mere detaljeret gennemgang af de væsentlige poster i regnskabet. Dette kaldes substansrevision.

Her gennemgår revisor større områder som:

• Omsætning og resultatopgørelse

• Varelager og anlægsaktiver

• Gæld og egenkapital

Substansrevisionen giver revisor mulighed for at vurdere, om regnskabet samlet set giver et retvisende billede. Det er ofte her, eventuelle fejl eller mangler opdages.

Femte trin: Vurdering af going concern

En vigtig del af revisionen er at vurdere, om virksomheden kan fortsætte driften i den kommende periode – det man kalder “going concern”. Hvis revisor vurderer, at der er usikkerhed om virksomhedens overlevelse, skal dette fremgå af påtegningen.

Denne vurdering er central, fordi den giver investorer, banker og andre interessenter indsigt i virksomhedens fremtidige bæredygtighed.

Sjette trin: Dialog og afklaring med ledelsen

Revisionen er ikke en proces, der foregår i stilhed. Undervejs i arbejdet holder revisor møder med ledelsen for at drøfte resultater, stille spørgsmål og afklare tvivl.

Det kan handle om at forklare forskelle mellem regnskab og faktiske saldoer, diskutere dokumentation for større aktiver eller afklare usikkerheder omkring gældsposter. Denne dialog er en vigtig del af processen, fordi den sikrer, at alle forhold bliver belyst og håndteret, inden årsrapporten færdiggøres.

Syvende trin: Afsluttende gennemgang

Når alle tests og analyser er gennemført, laver revisor en samlet vurdering af årsrapporten. Her ser de blandt andet på, om tallene hænger sammen, og om der er tilstrækkelig dokumentation for de væsentlige poster.

Det er også på dette tidspunkt, at revisor vurderer, om der er behov for forbehold eller supplerende oplysninger i påtegningen.

Ottende trin: Revisors påtegning

Det sidste trin er selve påtegningen. Den kan være uden forbehold, med forbehold, eller i sjældne tilfælde afkræftende. Uanset typen er påtegningen revisors officielle erklæring om, hvorvidt regnskabet giver et retvisende billede.

Påtegningen er mere end en formalitet. Den er et signal til omverdenen om, hvor pålidelig virksomhedens økonomi er, og den spiller en vigtig rolle i virksomhedens relationer til banker, investorer og myndigheder.

Eksempel fra praksis

Forestil dig en vækstvirksomhed, der for første gang skal have foretaget revision. Ledelsen er nervøs for, hvordan processen vil forløbe, men fordi de har haft styr på bogføringen hele året, går det relativt glat. Revisor kan hurtigt bekræfte de fleste poster og bruger i stedet tid på at rådgive om, hvordan virksomheden kan styrke sin interne kontrol, når den vokser yderligere.

Her bliver revisionen ikke kun en kontrol, men en anledning til at forbedre virksomhedens økonomistyring.

Revision som en værdifuld proces

Selvom mange ser revision som en byrde, er det i virkeligheden en mulighed for at få et professionelt blik på virksomhedens økonomi. Revisoren bidrager ikke kun med at verificere tallene, men også med rådgivning om, hvordan virksomheden kan forbedre sine processer, styrke interne kontroller og optimere beslutningsgrundlaget.

For ledelsen kan det være værdifuldt at bruge revisors observationer som et redskab til at udvikle virksomheden, snarere end blot at se revisionen som et krav.

Revisionen er en grundig proces, der strækker sig fra planlægning til påtegning. Når virksomheden forstår trinnene og er godt forberedt, bliver revisionen en værdifuld del af den økonomiske styring.

En velgennemført revision giver ikke bare et retvisende regnskab, men også indsigt, tryghed og troværdighed. Det kan gøre en forskel i dialogen med banker, investorer og myndigheder – og give ledelsen et stærkere grundlag for at træffe beslutninger.

Med hjælp fra en erfaren revisor, fundet gennem en platform som Finara, kan processen gøres både enklere og mere værdifuld. Her får du op til tre tilbud på revisorer, så du kan vælge den, der passer bedst til din virksomhed. Det er gratis, hurtigt og uforpligtende – og kan spare dig for både tid og bekymringer.

Ofte stillede spørgsmål

Hvordan starter en revisionsproces?
Den begynder med planlægning, hvor revisor vurderer risici og fastlægger fokusområder.

Hvor lang tid tager en revision?
Det afhænger af virksomhedens størrelse og kompleksitet. Jo bedre forberedt regnskabet er, desto hurtigere går processen.

Hvad er resultatet af en revision?
Revisor afgiver en påtegning, der viser, om regnskabet giver et retvisende billede – med eller uden forbehold.