Sådan forbereder du dit regnskab til revision

Når årsregnskabet skal afleveres til revision, oplever mange virksomheder, at processen trækker ud, fordi der mangler bilag, afstemninger eller dokumentation. Forberedelsen kan derfor være afgørende for, hvor smidig revisionen bliver. En velstruktureret proces sparer både tid og penge og giver samtidig ledelsen ro i maven, fordi regnskabet står stærkere over for banker, investorer og myndigheder.

Denne artikel forklarer, hvordan du forbereder dit regnskab bedst muligt, hvilke områder revisoren fokuserer på, og hvilke faldgruber du skal undgå.

Hvorfor forberedelsen betyder så meget

En revision er mere end et “stempel” på, at tallene er korrekte. Den er en kvalitetskontrol, der skaber gennemsigtighed i virksomhedens økonomi. Jo bedre forberedelsen er, desto mere tid kan revisor bruge på rådgivning i stedet for fejlretning. Det er ofte her, virksomheder oplever en stor forskel.

Manglende forberedelse kan derimod betyde højere revisionshonorar, længere sagsbehandlingstid og i værste fald en påtegning med forbehold. Det kan skade virksomhedens troværdighed, især hvis man søger finansiering eller samarbejder med eksterne partnere.

At skabe overblik i regnskabet

Første skridt er at skabe overblik. Mange virksomheder venter for længe med at samle bilag og lave afstemninger, men en løbende indsats gør arbejdet langt lettere, når revisoren skal i gang.

Et veldisponeret regnskab er kendetegnet ved, at alle transaktioner er bogført korrekt, at der findes dokumentation for både indtægter og udgifter, og at de væsentligste poster i balancen er gennemgået. Det kræver ikke nødvendigvis avancerede systemer – men det kræver disciplin.

Et konkret eksempel er bankafstemningen. Hvis der er forskel mellem den bogførte saldo og den faktiske saldo i banken, er det et tydeligt signal til revisor om, at bogføringen ikke er ajourført. Det samme gælder for kunder og leverandører: stemmer tallene ikke, vil revisor stille spørgsmål, som kunne være undgået.

Vigtige områder at have styr på

Når revisionen nærmer sig, er der nogle områder, som altid tiltrækker sig revisors opmærksomhed.

Bogføring og bilag
Alle bilag bør være registreret og gemt, så de er let tilgængelige. En faktura uden dokumentation er en klassiker, der kan skabe problemer.

Afstemninger
Bank, debitorer og kreditorer skal afstemmes. Det giver sikkerhed for, at tallene i regnskabet rent faktisk afspejler virkeligheden.

Anlægsaktiver og varelager
Hvis virksomheden har store poster i maskiner, ejendomme eller lager, skal dokumentationen være på plads. Afskrivninger og optællinger er ofte et punkt, hvor revisor går i dybden.

Moms og skat
Indberetningerne skal kunne spores direkte til regnskabet. Fejl her kan være dyre og give anledning til spørgsmål fra både revisor og myndigheder.

Typiske faldgruber

Selv virksomheder med en solid bogføring kan falde i nogle klassiske fælder. En af de mest almindelige er periodisering, hvor udgifter eller indtægter havner i det forkerte regnskabsår. Det kan give et misvisende billede af virksomhedens resultat.

En anden faldgrube er mellemregninger mellem selskaber eller ejere. Hvis disse ikke er korrekt afstemt, kan det se ud, som om virksomheden har aktiver eller gæld, der ikke eksisterer.

Derudover er der de små poster, som mange glemmer: bankgebyrer, renter eller valutakursforskelle. Selv små beløb kan skabe forskelle, som revisor skal bruge tid på at forklare.

Samarbejdet med revisor

Revisionen er ikke en fjendtlig kontrol, men en proces, hvor virksomheden og revisor arbejder sammen. Åben kommunikation er derfor et nøgleord. Hvis virksomheden for eksempel har skiftet regnskabssystem eller åbnet et datterselskab, er det vigtigt at informere revisor tidligt.

En løbende dialog gør det også lettere at få afklaret spørgsmål, inden årsrapporten er færdig. Mange virksomheder venter til sidste øjeblik, men det øger risikoen for fejl. Når forventningerne er afstemt, ved både virksomhed og revisor, hvilke dokumenter der skal være klar hvornår.

Revisionen trin for trin

Selve revisionsprocessen foregår i flere faser. Først laver revisor en planlægning, hvor de vurderer virksomhedens risici og fastlægger, hvilke områder de vil fokusere på. Derefter gennemgår de kontroller og bilag for at se, om der er styr på processerne. Til sidst laver de en afsluttende gennemgang og afgiver deres påtegning.

Hvis forberedelsen er i orden, kan revisor hurtigt verificere tallene og fokusere på de væsentlige forhold. Hvis ikke, bliver revisionen ofte en jagt på manglende bilag og forklaringer, hvilket forlænger processen og kan fordyre regningen.

Eksempel fra praksis

Forestil dig en mindre handelsvirksomhed, der ikke har afstemt sit varelager i løbet af året. Da revisionen går i gang, opdager revisor store forskelle mellem det registrerede og det faktiske lager. Resultatet bliver, at ledelsen må bruge uger på at gennemgå lageret og finde årsagen til forskellene.

Havde virksomheden foretaget en systematisk optælling og registrering løbende, kunne problemet være undgået. I stedet blev revisionen forsinket, og regnskabet måtte ændres i sidste øjeblik. Det illustrerer, hvor dyrt det kan være ikke at være forberedt.

Hvordan virksomheden kan gøre sig klar

Det bedste råd er at tænke forberedelsen ind i den daglige bogføring. Når bilag registreres korrekt med det samme, og afstemninger foretages løbende, bliver årsafslutningen meget mindre stressende.

Derudover bør ledelsen se revisionen som en mulighed for at lære. Revisorens observationer kan bruges til at styrke interne procedurer og skabe bedre kontrol med økonomien.

At forberede sit regnskab til revision er ikke kun et spørgsmål om at have styr på tallene én gang om året. Det er et spørgsmål om at skabe løbende orden og gennemsigtighed i virksomhedens økonomi. Når bilagene er på plads, afstemningerne er foretaget, og kommunikationen med revisor er åben, bliver revisionen en værdifuld proces i stedet for en byrde.

En godt forberedt revision giver virksomheden bedre troværdighed, kan reducere udgifterne og sikrer et regnskab, der giver et realistisk billede af økonomien. Og med hjælp fra en revisor, der kender virksomheden og dens branche, kan revisionen endda blive en kilde til indsigt og udvikling.

Hos Finara kan du hurtigt og gratis finde den rette revisor, der kan hjælpe dig med både forberedelse og selve revisionen. På den måde får du et samarbejde, der ikke blot opfylder lovkravene, men også skaber tryghed og værdi.

Ofte stillede spørgsmål

Hvordan forbereder jeg bedst mit regnskab til revision?
Ved at sikre korrekt bogføring, løbende afstemninger og fuld dokumentation af bilag samt at kommunikere åbent med revisor undervejs.

Hvilke fejl ser revisor ofte i forbindelse med revision?
Manglende periodisering, uafklarede mellemregninger og forskelle i varelager og bankafstemninger er blandt de mest almindelige fejl.

Hvordan kan en revisor hjælpe i forberedelsen?
En revisor kan rådgive om processer, påpege svagheder i bogføringen og give input til, hvordan virksomheden kan optimere sin økonomistyring.